Kulturel fondsstøtte

Af John Poulsen

[KOMMUNIST nr. 10-23] I en kronik i Politiken den 25. august fortalte billedkunstnerne Maria Zahle og Kaspar Bonnén, at antallet af kunstnerværksteder og atelierer i København er dalet meget i de seneste år, fordi mange udlejere ”tryner de små kunstnerfællesskaber”.

De nævner et kunstnerdrevet atelier og udstillingssted på Frederiksberg, som med kort varsel blev opsagt af Salling Group, som bl.a. ejer Netto, Føtex og Bilka. I en efterfølgende retssag tabte kunstnerne, og den kostede dem mange penge. I et andet tilfælde fordoblede Salling Group pludselig lejen for et atelierfællesskab på Vesterbrogade, hvad der medførte, at fællesskabet måtte opsige lejemålet efter 16 år.

Når der her fremhæves netop de to sager ud af en række, hvor kunstnerne er blevet presset ud, for at ejerne kan opnå en højere profit, er det, fordi Politiken den 7. august havde et interview med næstformanden for Sallingfondens bestyrelse, Karin Salling, hvori hun med stolthed fortæller om de mange penge, fonden har givet til kulturen, især i Aarhus.

Hun lægger ikke skjul på, at fondens store midler skabes af de ansatte i supermarkederne, men hun fortæller ikke, at nogle af pengene kommer ved at smide kunstnere ud af deres ate­lierer, for det er jo ikke noget at prale af.

Hvis Salling Group i stedet for gav deres ansatte en højere løn, så ville disse have bedre mulighed for at få del i kul­turen ved f.eks. at kunne ­besøge museer og teatre, som det kan være svært at få råd til i dag med deres lave løn.

Man kan i et hele taget stille det spørgsmål, hvorfor det er de lavtlønnede, der skal bidrage til donationer, som Salling Group tager æren for.

Havde det ikke været mere rimeligt, at det var samfundet i stedet for private, der tog stilling til hvem og hvad, der skulle støttes. Pengene kunne så skaffes ved at forhøje beskatningen af virksomheder, ved at forhøje og ikke sænke afgiften ved familieoverdragelser, og ikke mindst ved at genindføre formuebeskatning. Så kunne den ene procent, der ejer 25% af alle formuer jo alligevel få fornøjelsen af at bidrage til vores fælles kultur.