Der er løgne, og så er der statistik

Ingen dræner mere af statskassen end politikere og ressourcestærke familier.

Af Lilli Rodeck

Onsdag d. 11. august fremkom Kraka (et analysefirma, som bl.a. får støtte fra DI) med den nyhed, at sammensætningen i skoleklasserne var vigtig i forhold til den løn, den enkelte ville opnå efter 20 år. I TV2 og pressen blev det fremlagt som, at det vigtigste element i forhold til et lavt løngennemsnit var antallet af fremmedsprogede børn i klassen.

Men læser man Krakas analyse, bunder den lavere løn mere i forældrenes økonomi og manglende uddannelse.

Folkeskolens gamle mål

Vi har gennem rigtigt mange år oplevet, at ressourcestærke forældre meget ofte sender deres børn i skoler sammen med børn af ligestillede familier. Det har den effekt, at de børn, der kommer fra ressourcesvage familier, ofte kommer til at gå i samme skole og klasse sammen med andre ressourcesvage.

Målet med den danske folkeskole var at sikre sig et bredt spektrum af børn, så de lærte hinandens sociale baggrund at kende. Men ved at give så store tilskud til privatskoler kommer flere og flere børn i privatskoler, hvor de kun kommer til at møde andre børn med samme ressourcestærke baggrund.

Sammenhængskraften forsvinder

Den polarisering af klasser, som er sket gennem mange år, betyder, at Danmark ikke mere har den samme sammenhængskraft, som mange borgerlige taler rørstrømsk om. Ved at adskille ressource-svage og ressourcestærke, vil klasseforskellene øges.

Allerede i dag er skellene så store, at mange ressourcestærke ikke aner, hvad folk tjener i lavtlønsområdet, eller de forstår ikke, hvor svært det er at leve på overførselsindkomster. I deres optik er syge og arbejdsløse selvforskyldte og skal bare tage sig sammen.

Uvidende politikere

Det sørgelige er, at størstedelen af de folkevalgte kommer fra ressourcestærke familier. Det ses tydeligt i lovgivningen. Udhulingen af pensioner, kontanthjælpsloft og forringede dagpenge vidner tydeligt om politikere, som intet aner om de ressourcesvages dagligdag. Den politiske tanke er tydeligt nok, at folk er dovne, løgnagtige og kun ude på at dræne de offentlige kasser.

Det pinlige ved denne usaglige fordom er, at ingen dræner mere af statskassen end politikere og ressourcestærke familier.

Uddannelse for livet

Vi i KPiD mener, at tilskuddene til privatskoler skal fjernes helt. Der er ingen grund til at give tilskud til andre skoler, når vi har en udmærket folkeskole. Vi mener endvidere, at det er vigtigt at understøtte alle elever, så de hver især opnår det bedste, de kan. Man bør også opfordre politikere til at undersøge det sociale område, så man igen får skabt gode vilkår og udvikling for de svageste familier og deres børn.

Vi har også brug for ufaglærte arbejdere, og derfor bør de lønnes bedre. Og ”uddannelse for livet” bør igen være det mål, vi som samfund har for alle.

Fattigdom

42.549 voksne danskere lever uden indkomst. Ifølge Danmarks Statistik har de hverken arbejdsløn eller overførselsindkomst, som overstiger 58.000 kr. årligt.